Hans Wilhelm Larsens far.
Landsbymusikant Anders Larsen, Vrangstrup.
Fortæller:
 |
Anders Larsen blev født den 5. februar 1845 i Reerslev ved
Ruds-Vedby, hvor faderen var gårdmand. Han har gået i skole hos
forfatteren Anton Nielsens far "Gamle Nielsen". Den hyggelige
gamle skole i Reerslev, med den ejendommelig beliggende have,
står endnu uberørt som et minde om gamle dage. Anders Larsen tilbragte sin ungdom i hjemmet og tog her del i gårdens drift, samtidig med at han tog undervisning i musik, for hvilken han røbede gode musikalske evner. Sit første selvstændige hjem havde han i Sigersted, hvor han boede i 14 år, og drev her et mindre landbrug, foruden at han dyrkede musikken. Flyttede derefter til Vrangstrup, hvor han i 25 år var tilknyttet denne egn. Han har virket som Landsbymusiker i over en menneskealder, både som fløjte- og violinspiller, og har spillet ved mange bryllups- og barselsgilder i de gamle bøndergårde. Han fortalte, at han mange gange som ene Spillemand har været med til at underholde gæsterne, fra middag til næste morgen, 2 a 3 døgn i træk. Med særlig interesse omtalte han spillemands tiden fra sin hjemegn og på Kalundborg egnen, hvor han i sin ungdom ofte spillede. Han erindrede fra denne periode den kendte og dygtige violinist, senere kapelmusicus Chr. Petersen. Denne fremragende musiker, der stammede fra Kalundborg, var ved en lejlighed gæst ved et af egnens gilder, hvor Anders Larsen spillede, og kom da og afløste Spillemanden. Anders Larsen spillede også ofte i den gamle, historiske Bromølle Kro og var her vidne til mange, ikke altid hyggelige optrin. Han var en livlig og interessant fortæller, og morsomt var det at høre ham fortælle om bondelivet i gamle dage. I særdeleshed forstod han at kaste et skær over folkelivet i Vestsjælland, som det formede sig i det forrige århundrede. Musikken var jo tarvelig alle vegne i hine tider, og den musikalske sammensætning tog man ikke så nøje, da det gerne var egnens egne spillemænd, der skulle spille, og disse ofte selv bad om at få lov til at være med. Det var i så fald ikke ualmindeligt at alle mødte med samme instrument, og alle ville de spille for, som det hed i gamle dage, da det var sjældent, at nogen kunne sekundere, og hvis en enkelt kunne dette, var det efter gehør. |
|
Spillemanden lærte først at spille violin, og han kunne så
senere nå så vidt, at han også kunne spille på klarinet, da var
han at betragte som særlig dygtig og nød det ry, at han både
kunne spille og blæse. Det var en sjældenhed, at nogen kunne
spille på horn, dog omtales det gamle klaphorn fra den
tidsperiode. (Klaphorn var en kornet med tonehuller og klapper
til frembringelse af alle skalaens toner og forsvandt ved
indførelsen af ventilinstrumenterne.) I sin Sigersted-periode havde Anders Larsen bl.a. meget samarbejde med Jacob Jensen, Fjenneslev, der var en af datidens kendte musikere i Midtsjælland, og i den forbindelse kan omtales et lille pudsigt træk, som karakteriserer den gamle spillemandstype, og som er fortalt af Jacob Jensen. Ved et af egnens større gilder var mødt 5 spillemænd, alle med violin, og de kom op og skændes om, hvem der skulle føre an, dette mente de sig lige berettiget til. Sagen blev dog løst på en fredelig måde, idet de alle 5 spillede en melodi. Anders Larsen lærte musikken hos daværende landsbymusikant Peter Christensen, (også kaldet Peter Musikant) Oreby Skov, faderen til fhv. overhornblæser ved 1. regiment, nuværende pianohandler N. P. Christensen, København. (En bror til Peter Christensen var afdøde musikdirektør N. Christensen, Skelskør.) I sin ungdom spillede Anders Larsen ofte hos musikdirektør Peter Bruun, Løve (en søn af denne var musiker Adolf Bruun, som tidligere var ansat ved 3. regiments musikkorps og spillede senere hos musikdirektør Søren Yde i dansesalonen "Valkyrien".) Anders Larsen fortalte flere morsomme episoder. Når han f.eks. var ude at spille langvejs borte, var han ofte ridende på en af sin fars heste, og til tider faldt der mange glas af til spillemanden, under tiden for mange, og det kunne hænde, at der skulle udvises forsigtighed ved hjemturen, når f.eks. hesten atter skulle bestiges, og én eller anden ville give rytteren en håndsrækning, at man ikke faldt af på den anden side af hesten. |
 |
 |
Som musiker var Anders Larsen meget afholdt, han havde et
sjældent lyst sind og mødte altid med et venligt smil, der
stemte sindet til mildhed. Den gamle musiker forlod Midtsjælland efter 40 års virksomhed og tog da ophold i Vordingborg hos sin søn, nuværende købmand A. P. Larsen, Masnedsund. Her havde den gamle spillemand sit hjem i 11 år, og mange vil sikkert huske den venlige gamle mand med den rastløse gang og de urolige bevægelser, altid rygende på sin pibe og med hovedet hældende til siden. Når militærmusikken spillede på torvet, var han altid en trofast og opmærksom tilhører. I Vordingborg fejrede Anders Larsen sit guldbryllup, og da han senere mistede sin hustru, flyttede han atter tilbage til den egn, hvor han havde nedlagt sin mandomsgerning. Sine sidste år tilbragte han hos sin datter og svigersøn, musiker O. Bülow, Ringsted, glad og tilfreds, stadig ung og frisk i sind med usvækket interesse for musikken; - han elskede at sidde i sin lille stue og spille på sin violin. Anders Larsen spillede smukt og rent, om end gammeldags, og tolkede de gamle dansemelodier med varme og ynde. I samarbejde med Anders Larsen kan nævnes flere af de gamle, nulevende musikere: Hans Jensen, Glumsø, Chr. Hansen, Herlufmagle, Peter Jensen, Sandby, afdøde Niels Jensen, Engelstofte, og dennes søn, afdøde Jørgen Jensen (Niels Jensen var i mange år Glumsø- og Tyvelse egnens musikdirektør). Anders Larsen døde den 17. december 1927, omtrent 83 år gammel, og blev begravet på Vordingborg Kirkegård. |
